Etymology Explorer
› Proto-Turkic
Where does “bẹl-” come from?
bẹl-
(Proto-Turkic): to denote, to designate
Definitions
to denote, to designate
Words derived from “bẹl-”
bel
belgü
belgür-
bẹlgü
bəlgə
bellemek
bele
بللو
паллӑ
*bẹlgülig
белгі
белги
белги
belgi
белги
белги
билге
пелги
𐽼𐾁𐽷𐽳
bellek
belli
belle
بللی
белгіше